Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Forbudte følelser og farlige tanker PDF Udskriv Email
img
 
Jonaathan Samuel
Forbudte følelser og farlige tanker
375 sider
mellemgaard
 

En bog ikke bare for folk i lgbt+-miljøet men læseværdig for alle, der har lyst til at mærke sig selv dybt og inderligt og ikke mindst rumme alle de "forbudte" og anderledes følelser, som alt for ofte får prædikatet perversitet.

Der burde efter vores mening ikke være noget, der hedder forbudte følelser. For så snart følelserne får et negativt ladet prædikat, eksempelvis i barndommen, vil det kunne have en afgørende indflydelse på følelseslivet de næste mange år. For en selv men også for andre.
 
Bogen her kan nærmest fungere som opskrift på, hvordan man kan tage hånd om og udtrykke og anerkende hidtil eller latent undertrykte følelser. Det er anden del af en trilogi om forfatterens kaotiske følelsesliv, der omfatter sådanne farlige tanker og forbudte følelser. 

Jonathan kalder sig en pikfikseret homoseksuel, der skal balancere imellem udfordringer og traumer og alt derimellem. Alene udtrykket pikfikseret homoseksuel, tja nogen vil stejle, andre elske det og de måske parate vil overveje, om det ikke kan være mening i at kalde tingene ved deres rette navn.

Bogen er ikke for sarte sjæle, som man siger. Livet er jo i sig selv heller ikke for sarte sjæle, vil vi tilføje, så hvorfor skulle følelseslivet være det. Særligt det der er motiveret og inspireret af liderlighed, glubsk og dyrisk liderlig, nogle gange erotik, men dybt inde også et stort behov for at tage og blive taget og sperme og sprøjte og bare have rå sex på brædderne.

I den her bog bliver vi introduceret til en livsstil i lgtb+-miljøet hvor alkohol bruges til at håndtere det vanskelige, som kortvarigt giver forløsning, men når man går over en vis grænse, så er den naturligvis ikke hensigtsmæssig.

Der er masser af længsel, kærlighed og ikke mindst sex i bogen, og så er der også flotte sætninger som den her:

...når man udvikler følelser, og de modtages med gensidighed, så er det en omstrukturering af det lystbetonede følelsesliv, der medfører en interesse i hinanden, den bliver genopdaget med følelser til følge.

Fine beskrivelser i det hele taget og analyser af energien i følelser og følgerne heraf spredt ud over samtlige 375 sider.
 
Man skal så også være indstillet på at få det hele med. Som at sprøjte sig selv med bruseren op i røven, for det er ikke rart at kneppe i lort.

Rene ord for pengene, må man sige.