Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Pio PDF Udskriv Email
PIO af Kristian Himmelstrup
Kristian Himmelstrup
Pio 
482 sider
Arabesk

 
Louis Pio var i datidens øjne både visionær, vanskelig og provokerende. Derfor gik det ham på mange måder temmelig ilde i løbet af sit korte liv.

Når man tænker på, at vi kun skal 150 år tilbage var de ønsker, Pio havde, nok til at sluge idag, men dengang var de uhørte for den herskende klasse, for hvordan i alverden skulle man få en hverdag til at hænge sammen med ophør af børnearbejde, ansættelse af kontrollører til overvågning af arbejdsregler, forbud mod søndagsarbejde og fastsættelse af en normal arbejdstid, hvad det så end var.
 

Pio blev sammen med et par andre forløbere for socialismen i Danmark og søgte i bred udstrækning at få befolkningen bag sig ved hjælp af folkemøder.
Møderne blev dog brutalt imødegået af politiet og justitsministeren.

Hans forsøg på at udbrede socialismen herhjemme blev på mange måde forsøgt forhindret, og det endte med, at han modtog et pænt beløb fra sandsynligvis  erhvervslivet for ganske enkelt at forsvinde fra Danmark. Inden da havde han nået at sidde i fængsel i Danmark i nogle år og pådraget sig et ganske skrantende helbred. Han udvandrede til USA, hvor han fortsætte sine politiske aktiviteter.

Først nåede han dog at sætte et legendarisk stempel på Danmark. Han opfandt nemlig den røde postkasse, der kan tømmes forneden.

Nu har Kristian Himmelstrup så forfattet en roman om manden, der var socialist dybt i sit hjerte, og som i brede kredse betragtes som grundlæggeren af Socialdemokratiet.

Og DEN er ikke kedelig. I en levende fortællerstil og med en konstruktion af sætninger, der gør hvert eneste afsnit let læseligt på trods af længden, bliver vi vidne til Pios liv, samtidens modstand og en mands idelige forsøg på at kæmpe for sin overbevisning. Nærmest så vi står lige ved siden af Kristian Himmelstrup bliver vi vidne til et stykke danmarkshistorie og et spil, som man langt senere vil kunne kalde for både samfunds- og fagforeningsmæssigt nyttigt og helt på sin plads, men som altså dengang bare var for meget for dem, der nu engang bestemte.

Idag kan vi så nyde godt af de tre, der grundlagde forløberen for socialdemokratiet og arbejderbevægelse og lønmodtagerforeninger. Det er en gave til os, at en bog som denne i detaljer og med fod på researchen i romanstil, der visse steder næsten bliver til dagbogsform, fortæller om alle de grumme ting, nogen i fortiden har måttet gennemgå for, at vi på mange måder kan leve og ånde frit idag.
 
Det giver også bogen realisme og autentitet, at vi har location droppings med som 41 Maitland Park Road i London med, ligesom Flanders Hotel og Holly Tree Inn.

Thumbs up for både stil, research og sprog.