Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Fire tusind uger PDF Udskriv Email
Fire tusind uger af Oliver Burkeman
Oliver Burkeman
Fire tusind uger
272 sider
Don Max
 
Der er god gammel lærdom, zen-lære, Carl Jung, filosofi, videnskab, tro og meget andet godt fra havet. Det kan være fint nok ind imellem, så kan man jo nappe, hvad man synes, man har brug for. Og så bliver man i hvert fald ikke begrænset af en bestemt retning eller bås.
Budskabet er at få skåret alt det overflødige af tidsmæssigt og fokusere på, hvad der vitterligt betyder noget for dig.
Når man stopper med at forsøge at få udført en urimelig mængde arbejde i jagten på præstationer, kan du begynde at nyde de succeser, du har brug for og nu vil kunne intensivere.
Det, du opnår, skal have en blivende og iboende værdi for dig, og det skal du være glad for, og hvis ikke du bliver det, så bliver du aldrig glad.
Vi skal altså arbejde med håb og glæde, og acceptere vores egen endelighed og komme overens med, at der er ting, der er vigtigere i livet en andet.
Bogen er en opløftende, fængslende og meget realistiske fremstilling af, hvorledes vi mest glædesfyldt oplever vores ufatteligt korte tid her på planten.
Vi skal frigøre os fra tidens tyranni og arbejde med det, der bringer os varig glæde.
Vi kommer meget fint ind i bogen, og det lykkes forfatteren at fange os med det samme, idet han anskueliggør med en slags tidslinje, HVOR kort tid, vi har på jorden hver især. Og hvem vil ikke gerne have mest ud af den tid. Derfor fortsætter vi læsningen, og bagefter er vi da også blevet lidt klogere på, hvordan vi kan få det bedste ud af alting.
Om vi så retter os efter det, det er en anden sag.