Ilse Sand mener, det er langt vigtigere at have de rigtige spørgsmål end de rigtige svar.
Alle har vi sikkert på et tidspunkt i livet været vidne til, at en af vore nære i familie- eller vennekreds har haft det svært.
Vi forsøger at hjælpe men uden den store succes. Vedkommende fortsætter med at have det skidt, ligegyldigt hvad vi råder vedkommende til.
En af forklaringerne kan være, at vedkommende ikke har brug for alskens nok så velmente råd men gode ører og givende spørgsmål, der kan få vedkommende til selv at tænke over tingene og mærke, hvordan forandring i det helt små kan gøre større forandringer end en stak fix.

Man kan godt blive lidt umiddelbart forvirret over de anerkendende ord, som Ilse Sand sætter op som forslag til, hvordan man nærmest kan skamrose :

Det er godt, du står ud af sengen....
Det var helt rigtigt tænkt.

Det er modigt, at du siger der.

En udefra kommende ros kan være på sin plads i små doser. Bedre bliver det, da forfatteren mener, det vil være bedst at vende udsagnene rundt og få den, der skal hjælpes til at anerkende sig selv.

F.eks. med spørgsmål som:

Hvad synes du om, at du faktisk stod ud af sengen, selv om du ikke havde lyst?
Hvad synes du om dine intentioner?Hvad tænker du om, at du faktisk gjorde et forsøg.

 

Ilse Sand har mange gode indgange til det at drage omsorg for et menneske, der har det svært. Det er tydeligt at læse, at forfatteren er menneskekender og har en del paratviden udi det psykologiske og den svære kunst at samtale og ikke mindst mærke den anden.

Vent et øjeblik, jeg skal lige følge med. Du fortæller, at din datter har svært ved at læse, og at din dansklærer har foreslået . . . . . 

 

 

Ingen tvivl om at den professionelle vil kunne blive beriget væsentligt og bekræftet i sine teorier om engagement i klienten. Mere famlende med redskaberne vil en god ven nok stå overfor en situation, hvor den anden har været udsat for sit livs krise, utroskab f.eks..

 

Ellers kommer forfatteren vidt omkring, f.eks. ved at foreslå hjælp til at finde ud af, om den, man hjælper, måske har sat sine livsmål og ambitioner for højt. Eller at de er gode nok, anerkendelse kommer her på banen.

 

Ilse Sand skriver letforståeligt og ligetil med mange gode eksempler. Og det er da også inspirerende til såvel professionelle hjælpere som in spe. Det kræver dog efter vores vurdering stor træning i at beherske de udmærkede redskaber, bogen anviser.