Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Klimabogen PDF Udskriv Email
Klimabogen af Greta Thunberg
Greta Thunberg m.fl.
Klimabogen
472 sider
Politikens Forlag
 
Mange vakler imellem, hvad man skal mene om fænomenet Thunberg. Uanset hvad så har hun sat spot på den kæmpemæssige udfordring, klimaet byder os allesammen. Med en lang række mennesker fra hele verden har hun udgivet en bog, der i sin indpakning virker ligefrem og reel. Åbner man den, skal man ikke lede længe på siderne for at finde så dystre perspektiver for vores klode, at vi enten opgiver på forhånd eller beslutter sig for at gå ind i kampen.

Thunberg nedbryder klimaspørgsmålene i en holistisk, kronogisk tankegang og skitserer for sit læsepublikum, hvordan klimaet fungerer, og hvordan jorden ændrer sig. Herefter kommer hun ind på, hvordan de skiftende forhold på planeten påvirker os som mennesker, hvad vi har af ansvar for som art at have medvirket til disse ændringer, og afslutter med et stærkt budskab om, hvad vi kan gøre for at ændre, hvad vi er igang med.....

I forsøget på at underbygge påstanden hedder det, at inden 2050 - om ikke engang 30 år - har vi halvanden million klimaflygtninge på jorden.

De indledende kapitler i bogen er bevidst skarpe og stumpe. Hun foreslår, at det, der skal til, er, at videnskabsmænd begynder at tale et andet sprog . Men hvor forstyrrende for helheden tør forskerne være???

Bogen indeholder bidrag fra 100 globale forskere, eksperter og videnskabsmænd, nogle gange resumeer af deres egne bøger men med meget stærke apeller og indikationer på, hvad vi kan gøre for at stoppe den særdeles uheldige udvikling, inden løbet er kørt.

Gennem vores læsning af bogen, kan vi ikke undgå at tænke, at det er det måske allerede....
 
Bogen er skrevet ud fra Thunbergs tese om, at den samlede sum af inputs fra de førende eksperter verden over vil ramme læseren på en måde, der umuliggør ikke at tage stilling. Og gøre noget ved det.

Bogen er farvekodet hele vejen igennem og indeholder introduktioner med hendes egne ord, før hun giver ordet videre til videnskabsfolkene.

Det mener han, det mener hun, det mener den og den osv.
 
En spændende måde at opbygge en bog på om nok så vedkommende et emne.