Skyggeriget |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() Kim Faber & Janni Pedersen Skyggeriget 368 sider Politikens Forlag Begrebet pageturner er efterhånden lidt udvandet og trivielt at høre på. Vi kan dog ikke finde på andet og understreger, at de to forfattere i den grad evner at få en krimi skruet sammen. Den her gang tager den et af tidens alvorstunge emner op: Klimaet. - Og så indbefatter bogens lokaliteter også en rimelig aktuel situation: Elever fra Herlufsholm. En tre års tid efter at Kristoffer Kirch blev bortført og tortureret i forbindelse med et terrorangreb i København, bliver han sat på en sag om en eksplosion i Jylland, hvor én person er omkommet. Det viser sig, at det er sabotage mod en drone. Sand klimaterror. Nogenlunde samtidig bliver klimaministerens søn fundet myrdet i en storvilla i Nordsjælland. Mon de to forbrydelser har noget med hinanden at gøre? Naturligvis har de det, ellers var der jo ingen rød tråd. Og forfatterne forstår for alvor at sætte gang i såvel fiktion som reelle tanker hos læseren om, hvor stor en betydning, klimaet har i den politiske bevågenhed. Og hvor langt visse personer er villige til at gå i klimaets navn. Holder den skitserede form for research i bogen, så er der gjort et imponerende arbejde for at udtænke plots. F.eks at der er tre mennesker på Næstved-egnen, der hedder Mirza. Det er ikke sikkert, det forholder sig sådan, men det er fremragende tænkt. Kontakt til et israelsk firma der fremstiller Hero 120-dronen. Kan det reelt lade sig gøre? Mange ting kan lade sig gøre i fiktionens verden, men man må lade forfatterne her, at det virker som om, de beskriver en virkelighed, der finder sted om ørerne på os. Og det er det, gode krimier er lavet af: Stof der fortæller, at det her, det er nærmest din dagligdag, og det KUNNE være dig, der var ofret i morgen. Bogen er fjerde, selvstændige bind i serien om Martin Juncker og Signe Kristiansen. Sproget er i top, og endnu mere loose end i de foregående bøger, og det tegner godt for fremtiden. Virker lidt som om at selv forfatterne nu kender deres hovedperson bedre og bedre og tør give dem lidt flere vinger og finker på ordene at lege med. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- 1950erne
- Altid hos dig
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- Partner for livet
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Blockbuster
- Recepten på lykke
- Den udvalgte
- Mod, sved og tårer
- Den Gule Plet
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet