En rigtig mættende, kløgtig og nærværende fortælling om et menneske, der forsøger at overvinde kriser ved at mærke sig selv godt og grundigt, reflektere over tingene og gå efter det vigtige i livet.
Fortællingen læner sig op af tætheden og poesien i latinamerikansk litteratur. Og det er ikke underligt, for forfatteren er netop lektor i latinamerikansk litteratur og kultur på Københavns Universitet.
Fortælllingen er både gribende og inspirerende, idet den får os væk fra zip-zap kulturen for en stund og får os i kontakt med vores introverte side og ensomhed, der i bund og grund kan være nok så udviklende, hvis man tør anerkende den og gribe øjeblikket.
Der er referencer til både Cary Grant og Humphrey Bogart, Evita Perón, Lissabon og Mexico, Bob Dylan og Leonard Cohen. Hvilket ikke er det bærende, men disse name- og location droppings sætter på en vis måde stemningen i fortællingen, der er lige så gribende og retningsvisende, som den kan virke alvorstung og indadvendt.
En mand havner under corona i et sommerhus -; væk fra kæresten, som der er udfordringer med, og ligeledes fra arbejdet, som heller ikke går særlig godt.  
Så er det, han begynder at skærpe sin opmærksomhed og lægge mærke til de små bitte ting, han oplever, HAR oplevet, og muligvis kommer til at opleve.
Han lægger nu mærke til fugle, grene, sine natlige drømme, sit billede af sine forældre, sine symptomer, sine tanker om døden, ja alt muligt på en ny, anderledes måde.
Forfatteren formår at skabe en hovedperson, der berører os, rører ved os og med sine små sort-hvide billeder i bogen formår at bringe os i netop den stemning, der skal til for, at vi kan komme tæt på os selv og dermed komme videre i livet - gennem selvindsigt.
Sprogligt er bogen uden forstyrrende kapitel-inddelinger. Det passer rigtig fint til både sprog og fortælling, der ligger på et meget højt forståelsesniveau. Og flikflakker mellem tanker, handling, angst, tal for corona-dødsfald og tanker omkring sit forhold til forældrene.
En dejlig udgivelse.