Det første, man lægger mærke til, er bogens korte kapitler. Det skærper interessen og intensiteten og piller ved den nerve, der skal få læseren dels til at reflektere over tingene men også til at blive nysgerrig for at komme videre. Uden at skulle igennem et marathon af sider for at finde ud af delpointerne.
Let og overskueligt.
Der er ellers dramatik nok i bogen. Som tager fat på krigen og kampen i Nordøstgrønland under 2. Verdenskrig. Et fokus der er ganske velkendt for historisk interesserede men som er et undervurderet emne og i hvert fald underbeskrevet.
Tonny Worm gør brug af centrale kilder, der fortæller historien om det her kolde, mennesketomme og ufremkommelige hjørne af verden, som på grund af sine vejrstationer er strategisk vigtig for både de allierede og tyskerne. - 
Worm forholder sig til både det velkendte omkring Kaufmann og Roosevelt og kommer også langt dybere ind i konflikten og spændingerne i den store land mod nord.
Og han formår meget fint at få den måske lidt blues-agtige, langmodige tuschmørkestemning frem, der synes oplagt på grund af Grønlands storslåede og langstrakte natur. OG bogen er også fyldt med humør, grin og kluklatter, sang, flasker, godt humør.
Et fint bekendtskab hvis man vil genopdage historien om dengang, tyskernes krigsmaskine nåede til Grønland. Men også for alle andre, der bare trænger til a good read og et drama fyldt med slædejagter og intriger mellem hårdføre mænd, som presses til det yderste.