Er man til krimier fyldt med koder, tal, memory cards, afkodninger og dekrypteringer og hertil sindrige alamsystemer, efterretningsarbejde og så lige håbet om at kunne løbe fra en bjørn, ja så har du fat i den rigtige bog. En rigtig thriller.
Tallet sytten referer til en snigmorder, lad os kalde ham Jones selv om vi ikke kender hans rigtige navn. Han får til opgave at dræbe nogle VIPer i Berlin. Her får han så pludselig et andet "job", som man kalder det i de kredse, og det klarer han også, mindre pænt dog.  
Udmattet synker han sammen på hotellet, og så møder han en smuk og meget forførende kvinde, der viser sig at være nr. 18.
Så er det lige pludselig, at han skal dræbe nr. 16, der faldt ud af radaren for et lille årti tidligere.
Sytten synes ikke at have noget valg, idet han vil blive skudt, hvis ikke han tager jobbet.

Og så kører det derudaf.
Bogen er ganske underholdende, ikke fantastisk men fremadstræbende action med et kort og stump sprog.
Og hvor budskabet er, hvem kan man stole på, skal man alliere sig mod nogen og med nogen, eller er det bedst at klare sig selv.
Noget at tænke over også i den profane verden.
Dialogerne er sprøde og lækre, og mellem de actionprægede senere får vi hele og godt sammenskruede overvejelser og analyser om et detektivarbejde og om, hvorvidt det nu også er korrekt, at det, der tæller i livet er at vinde.