Peer Kaae
Jagten på Stine Geislers morder
184 sider
Frydenlund 

Det er altid spændende med opkog af nye drabssager. Ofte er det journalister eller (tidligere) drabsefterforskere, der bringer nye oplysninger til torvs eller lige giver en gammel sag et sådant twist, at læseren får sig en ny oplevelse. Af noget man kender fra aviserne eller bare har fuldt intenst, fordi det er både fascinerende og skræmmende, at folk er fyldt med had og ondskab i en grad, så det går ud over andre.
Denne gang har journalisten Per Kaae som en nødvendighed, en indre terapi, forsøgt at skrive sig fri af en sag, der har optaget ham i årtier.
En mere end 30 år gammel sag får nyt liv og spreder om sig med begreber som Journalisten, nærdrab, fjerndrab, distancedrab, musikkredse, Dan Rachlin og en masse ting, som Peer Kaae mener er vigtigt for sin nye belysning af den gamle sag.

Om mordet fra mere end en menneskealder siden bliver opklaret af den årsag, er meget tvivlsomt. Til gengæld er det uomtvisteligt, at bogen kredser godt og grundigt omkring den dengang hovedmistænkte, og nu også den hidtil hovedmistænkes kone, og kommer ind på flere mulige motiver for drabet dengang; den mest øjensynlige: Afvisning af tilnærmelser. jalousi.

Bogen er skrevet i et fint true-crime-sprog og tager læseren med på en slags rejse ind i besættelsens sind, der hjemsøger journalisten, der er blevet så optaget af sagen, at den holder ham vågen om natten.
Sådan går det ikke for læseren. Men det er tæt på, indtil man er færdig med bogen.
Godt skrevet, journalist.