Det er bare så fedt at være vidne til udviklingen i Leines forfatterskab. I hans forrige bog, som du kan linke til forneden, havde han skiftet stil til thriller- og spændingsgenren, hvor Karoline Blicher fremstod skarpt som en højreorienteret og russiskvenlig politker.
Leine har så mange ord i sig, så mange oplevelser, der skal ud, at man bliver betaget og bjergtaget af hans fortællestil og forestillingsevne.
Man bliver vanvittig af, at bogen ikke er tykkere, eller at man ikke har Leine i lænestolen ved siden af til at fortælle noget mere, mere, mere.
Denne gang kompromitteres Karoline af sin fortid i det russiske, hvor hun har haft fingene lidt for meget nede i diverse spionsager og -tjenester. 

Spionromanens store styrke er de genkendeligheder, vi møder undervejs, og som får os som læsere til lige pludselig at blive involveret i storpolitik og diverse plots. 

Hillary Clinton, Rufus Gifford,  Steve Bannon, Vladivostok, Tor-browseren, Katellet, FE, Murmansk, Donbas, Khrustjov, Stalin, Sankt Petersborg og alt det andet, som vi kender så godt.

Romanen er super velskrevet, man glider gennem handlingen og favner alt lige fra Karolines formandsskab for Liberale Demokrater til bevågenhed og beskyttelse fra de inderste cirkler i Kreml.

 

Det er en modig og spændende kamp for Leine at begive sig ud i at lade virkelige personer optræde i hans fiktive univers. For nogle forfattere lykkes det og bliver troværdigt, for andre falder det hele til jorden med et brag. 

Leine har formatet til at kunne det. Helt nøjagtigt hvordan, han gør, det kan vi ikke umiddelbart afkode. Men han ikke bare slipper afsted med det. Han skaber en fortælling med de kendte personer og geografiske locations som spotpunkter på et niveau, så bogen på mange måder og NÆSTEN kan virke lige så sandsynlig som dagbog som en spændingsroman.

Læs om Leines forrige bog her: