Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Underværker PDF Udskriv Email
Underværker af Frits Andersen
Frits Andersen
Underværker
316 sider
Aarhus Universitetsforlag
 
Alene forsiden med den fine tegning fortæller om de dybder og fintmaskede forgreninger, vi kan finde i naturen og havet - og således også i menneskesindet. Det er mest af alt et spørgsmål for mennesket om at finde og bruge dybderne. Naturens dybder har vi lige uden for døren.
Dybhavet blev opdaget i midten af 1800-tallet. Altså for ikke engang 200 år siden. Siden har det været genstand for stor mystik og også opmærksomhed fra store personligheder som H.C. Andersen og Jules Verne.
Gennem nok snart hele menneskehedens historie har havet og dets dybder været der, og det siges også., at der er tidslommer dernede, hvor de sidste, levende individer fra jorden vil søge hen og vil overleve, når engang menneskeheden har været stupid nok til at udrydde sig selv.
Frits Andersen leverer således et væsentligt indspark til vigtigheden af at bevare havene. 
Tilsat nogle smukke illustrationer og betagende billeder giver han mange bud på, hvordan f.eks. et fiskeakvarium trods kortslutning af eventyrets skalaforhold, er en spejling af det undersøiske univers, og så alligevel ikke, idet det ikke går at nedskalere på den måde.
Omvendt forholder det sig med havfruer, der svømmer rundt i Den blå Planet i København, en art performance som ligger i direkte forlængelse af slægtskabet med teatret og det spektakulære, som akvariet så at sige var født med og fremhævet bl.a. af Henry Butler.
Havfruerne i bassinerne ved Verdensudstillingen i Paris var utvivlsomt udstillet som pirrende show, men det var også omsluttet af en stemning af melankoli og fin de siécle-spleem eller det, jeg kaldt for skønheden i det fjerne, hvor sædvanlige forestillinger om rum og tid midlertidigt er suspenderet til fordel for en drøm, som peger frem mod surrealismen.


Sådan hedder det, og tak for kaffe og te sådan set også, og helt sikkert er det, at den intellektuelle elite og akademikere vil nyde den ordrige fremstilling af havets elementer, så enkelt og så kompliceret i al sin pragt.

En skøn bog der fremhæver havet, havet og havet og alle de vidundere, det ligesom kunsten har frembragt gennem tiderne.