En vældig, vældig flot og fornem bog om Grundtvig, hans liv og levned og en vedvarende inspirationskilde til at dykke endnu mere ned i hans tid og tilværelse og hans, må man nok have lov at sige, mere end historiske udgivelser.
Grundtvig var en noget barsk herre, hvilket vi får mange eksempler på i bogen. Og de er ikke kedelige.
Det er, som det vil være Grundtvig-kendere bekendt, på herregården Egelykke, at Grundtvig gennemgår den helt store transformation - efter nogle omtalte kedsommelige år i København, der med vores psykologiske øje ingenlunde har været spildt, idet der her har været så rigelig tid for ham til at mærke sig selv og finde sin retning i livet.
På Egelykke opnår Grundtvig både at blive en mester ud i kendskab til den ulykkelig kærlighed i husets frue, Constance, samt at udvikle sine evner udi det romantiske og finpudse sit syn på kvinder generelt.
Hvilket pudsigt nok lader til eftertanke, at han jo var gift tre gange, henholdsvis med Lise, Marie og Asta.
Mest af alt er bogen dog et fantastisk rids af og indblik i Grundtvigs enorme forfatterskab, som der betragtes som en del af kernen i moderne, dansk dannelse.
Den er et ultimativt vidnesbyrd om forholdene for et par hundrede år siden og kommer også ind på den forskningsmæssige betydning, Grundtvig har haft for såvel Danmark som forfatterens internationale betydning.
OG - læs så de ordrette gengivelser af de brevene til og fra Grundtvig. Klarsynet, kærligt, ophøjet og respektfyldt.
På samme måde som vi alle bør tilegne Grundtvig den store respekt for hans position i og for den tilværelse, vi lever idag.
Og ikke mindst for forfatterne til værket her, der fortjener al mulig ros for research, sprog og opsætning