386 |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() Kamilla Hega Holst 386 464 sider Politikens Forlag Bogen indeholder alle de ting, man kan forvente af dansk kvalitetslitteratur. Flot sprog med overraskende og gode ordspil, masser af location droppings, flashbacks, dialoger med mening, velbeskrevet dagligdag, intense personskildringer, og så er bogen så tilpas lang, at det er lige før. man undervejs kommer til at kede sig. Men så sker der noget nyt og for hovedpersonen meningsfyldt, der gør, at livet og det indre drejer i en anden retning -, som vores eget liv itself, og som man som læser hurtigt kan referere til.
Samtidig er hovedpersonen Mai en på bunden ganske usikker pige, som mange af os langt hen ad vejen kan genkende os selv i. Det kan man også, vi kender i hvert fald nogen, der er rystende og famlende overfor mange ting, og så lider hun efterhånden af fremmedgjorthed og rastløshed i sit ægteskab, der på trods af ihærdige forsøg gennem et lille årti er barnløst. Ægtemanden hedder Johan. Og en af hans klassekammerater, Daniel, fra way back dukker op på scenen som en forløsende faktor. Hvad vil han i det store hus på Frederiksberg, som Johan og Mai selv beboer. Vil han bare have husly hos en kær, gammel skolekammerat, eller er han, som man nu siger, ude på noget. Det sidste er naturligvis oplagt, at it is meant to be, og her er det, at personerne for alvor tegnes op, og handlingen spidses æggende op. Ikke mindst fordi hovedpersonen Mai har en ganske livlig fantasi, og i al sin naivitet og dulgte selvoptagethed mener hun, at andre mennesker er, som de er, og at livet og relationer ganske er, som hun har udtænkt i sit hovede. På een måde får Mai, hvad hun vil have, også sex, måske lovlig hurtigt, "de kommer på et splitsekund", på en anden måde går hun glip af vigtige ting i relationer og lader sin kontrol og angst for ikke at vide, hvad der nu sker, fylde for, hvad der i virkeligheden sker. Og hvem folk er, og hvilke intentioner, de har. En spændende roman med en rigtig god udvikling. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Partner for livet
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Den udvalgte
- Recepten på lykke
- Mod, sved og tårer
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Turen går til besættelsestidens København
- Heksenat
- Marco Effekten
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen