Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Det blinde øje PDF Udskriv Email
Det blinde øje af Mathilde Walter Clark
Mathilde Walker Clark
Det blinde øje
288 sider
Politikens Forlag
 
Fremragende. Det er store ord allerede at kalde bogen for en klassiker indenfor afdækkende og essay-præget samtids-journalistik i en form, der kalder på alle sanser.
Men vi har ikke andre ord i øjeblikket.
Der er mange meninger om MINK-sagen, som nogen så vælger at kalde MINK-skandalen.
Men bogen her kalder på alle sanser og et følelsesregister så stort, at der netop skal en Mathilde Walker Clark til at sætte ord på.
Så føler vi os genkendt.
Og det gør vi i den grad, os der på meget forskellige måder i ungdom og som voksen har følt os behandlet i en grad, der kunne kalde på våben og had.
Der er mange facetter i bogen, hvor man bliver opmærksom på, hvordan dyr lider og har lidt; det er ikke noget nyt, at vi ved, hvordan en grisestald og et kreaturbrug fungerer. En gevinst er det, at forfatteren får det hele sat ind i en kontekst, så det til sidst går op for os, hvor meget menneskeheden kommer til at lide ved at greenwashe mink, hvordan forskning på området er betalt af landbrugslobbyen, hvordan arbejdere fra de østeuropæiske lande bliver underbetalt, og hvordan politikere er blevet bestukket - nærmest for ved kasse 1 at udbetale 19 milliarder kroner.
Bogen laver referencer til gaskamrene, der i Californien var standard i 30 år 1937-1996, hvor metoden blev taget af tapetet som værende "grusom". Og i samme åndedrag får vi en masse historier om, hvor forfærdelige tilstande, der hersker i amerikanske dødsværelser, hvor bødlerne ikke kan finde egnede vener på den, de skal henrette, hvorefter det tager timer at tage livet af en dømt.
Disse emner er fantastisk godt researchet af forfatteren - som alt muligt andet i bogen -, der derfor er en fornøjelse at læse, idet den hele tiden tilfører os ny viden.
Der er ikke skyggen af belærende holdninger i bogen, som lader det op til læseren at dømme. Og dømme, det gør man naturligvis, alt efter politisk temperament, men uomtvisteligt er det, at bogen smider det eksisterende og mediepostulaterne til vejrs og lader alt falde ned igen for at lade det stå: Medieforbrugernes syn på den såkaldte minkskandale der tager dyrenes parti og refererer til de egentlige skurke.
Læs selv hvem det er.
Det er såmænd os alle sammen, der i al postyret om MINK-sagen går længere tilbage end før corona-nedlukningen; os allesammen der havde kikkerten for det blinde øje.
Tak Mathilde fordi du forsøger at rykke kikkerten hen, hvor tingene står i et umanerligt klart skær.
Vi undrer os sammen med dig over, at vi har været lidt smådumme.