Hvis ikke man nu og da må have lov at tro på den åbenhjertighed og ægthed, som forlagene påstår, de kendte efterlader i selvbiografierne, så holder alting op. Derfor vælger vi at lade en flot, flot bogs indhold stå til troende og vil anbefale den til enhver, der har interesse i musikbranchen, undertrykkelse af et andet menneske, kærlighed, hungren efter accept, ja næsten ligegyldigt hvad.
For her er et menneske, der på linje med en lang række, desværre afdøde personligheder som Elvis, Whitney, Jim, Jimmi, Janis, Amy, Brian, blev ofre for deres egen succes styret af folk omkring dem med dollartegn i øjnene.
Britney derimod tog kampen op midt i og efter nogle svære år. Det endte i retten, hvor hun med sin egen stemme har fortalt en måbende verden om de uhyrligheder, hun undergik, og som opfølger til dramaet og sikkert også en måde at slippe yderligere fri af sit fangenskab, sidder vi nu med en bog i hånden, der griber os. 
Og som på enhver tænkelig måde fortæller historien om en pige, der bare ville være flink, sød og rar, og som så viste sig at have netop det talent - og de mangler -, at en musikbranche OG hendes egen forældre kunne udnytte hende groft og misbruge hende for totalt egen vindings skyld.
Udover det er bogen en fantastisk historie. Ikke så meget vi lige taler om Britney Spears. Men mere fordi den taler til de rum i os, der giver os anledning til at overveje, hvordan vi i det små og i dagligdagen bliver mere eller mindre udnyttet og nedværdiget af andre, - og om vi har modet til at give os selv friiheden -, uanset konsekvenserne.
Man kan indvende, at bogen mangler dybde, refleksion og introspektion og er meget beskrivende, og vi får da heller ikke et indblik i, hvem Britney egentlig er. Måske ikke specielt underligt, idet hun jo altid har bevæget sig i den overflade, som en glitrende musikbranche jo er. 
På den måde hænger tingene jo meget godt sammen. Og efterlader os følelsesmæssigt fint med bekræftelsen, hvad branchen er for en størrelse.