Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Vindelevskatten PDF Udskriv Email
Vindelevskatten af Jørgen Antonsen
Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinusssen
Vindelevskatten
165 sider
Trykværket
 
Et sandt kunstværk. En bog der give ærefrygt og gåsehud. En imponerende udgivelse der rækker videre end som sådan og udover en beskrivelse af det superaktuelle fund fra 2020 er det en meget fin og indlevende beskrivelse af arkæologisk danmarkshistorie -, hvis der er noget, der hedder det.
Vindelev er et lille samfund, der ligger tæt ved Vejle, og i ly af den, kan vi kalde det, mennesketomme coronaperiode fandt Ole Gynnerup Schytz og Jørgen Antonsen på en mark guldmedaljoner, guldbrakteater og sværdmundblik. Og som således giver indikationer af, at netop på dette sted med en lang slægtshistorie har der boet en stormand eller en jysk høvding i den sene jernalder.
 
Det giver bogen nogle ekstra ekstra dimensioner og en sand X factor, at den er skrevet af det par, der bor på den slægtsgård, hvor man har fundet guldet. De har boet der i mange generationer, hvilket bidrager til historiens vingesus, at de også bid for bid, stykke for stykke, tager os med ind i privaten for at fortælle, hvad det har gjort ved dem som mennesker at finde guldet, have det liggende julen over, forderefter at sige farvel til det. 
Og at skulle vente i noget, der har måttet forekomme som evigheder, på arkæologiske eftergravninger.

I detaljer og med illustrationer og pragtfulde billeder beskrives oldtids-skatten stykke for stykke, og også nogle kommentarer om, hvad noget skatten er inspireret af, f.eks. en romersk kejser-, og hvad der pudsigt nok mangler ved en skat af denne størrelse.

Som ifølge eksperterne er helt oppe at ringe på niveau med guldhornene.

Bogen her er bestemt også oppe at ringe. Og ringer endda så meget, at man kan høre forfatterne sidde og fortælle så engageret, at man har lyst til at begynde at grave lidt dybere i sin egen baghave.

En fantastisk bog.