Robert Hunter og Carlos Garcia er ved at være om ikke legender så institutioner i thriller-litteraturen. Er man til genren er også denne bog fænomenal og virkelig godt skrevet. Det her er bog nr. 13 i rækken, og selv om den imiddelbart ikke er så uhyggelig som mange af de forrige, så går den under huden og efterlader læseren med det, man kan kalde læsemæssige senfølger. Uhyggen forplanter sig i kroppen. 
Robert og Carlos er denne gang på jagt efter en morder med noget af en forskel. Af en uforklarilig årsag huserer en serimeorder i LAs gader, med forkærlighed for at torturere. Det er en rutinemæssig opduktion af en død, der bringer de to på sporet af noget, der er så nederdrægtig uhyggeligt, at man må tage tilløb for at komme videre i bogen, og så alligevel elsker det. Overraskelserne i bogen står i kø, og det en sand sornøjelse at være vidne til, hvordan forfatteren med på en gang simple og komplicerede, sproglige virkemidler holder læseren fangen til sidste side.