En rørende autentisk og historisk roman om forældreløse børn der bliver sendt fra London til Australien i forsøget på at give dem et bedre liv. Hvilket på ingen måde sker. Efter Anden Verdenskrig blev tusindvis af angiveligt forældreløse børn sendt til den britiske kronkoloni og overladt til sig selv. Hvordan mon livet så bliver derude. Nej, vel.
Bogen handler også om et af datidens store issuer, at hvide dater sorte, hvilket var tabu for mange dengang i halvtredserne. 
Oplægget i bogen er rigtig godt, omend karakterne kunne have været udviklet noget mere skarpt i så vigtigt et ærinde ....at fortiden kunne være mere barsk og ubamhjertig og et slag i hovedet på mange myndigheder, der forskellige steder på kloden idag gør deres for at vaske hænder/glatte ud/stikke underskyldninger for hændelser mange årtier tilbage.
Vi følger Jack, der menes at have mistet sin mor, gennem mange år. Han bliver "adopteret" af en plejemor i Australien, mens minder og savn efter sin biologiske mor hjemme i England bliver livets åg for ham. Bindoone-drengebyen er et ganske forfærdeligt sted, hvor de forældreløse bliver tvunget til at arbejde mange timer om dagen, og, naturligvis kunne vi fristes til at sige, bliver udsat for misbrug af alle mulige slags. Scenerne i bogen er på et sæt både afskrækkende, hjerteskærende og rørende.
Plottet og slutningen af bogen er temmelig melodramatisk. Når alt det er sagt, anbefaler vi bogen på det varmeste, hvis man har lyst til at få indblik i, hvad historien har gjort ved børn, der blev skilt fra deres familie og herefter nærmest kom til at leve følelsesmæssigt hid og did.
Vi kan næsten regne det ud, derfor er det rart nok, at der bliver rusket op i historierne igen.