Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Hedens folk PDF Udskriv Email
Hedens folk af Bendt Mortensen
Bendt Mortensen
Hedens folk
354 sider
Hovedland
 
Det er altid spændende at læse om, hvad der gik forud. Hvordan landet blev skabt, hvem der trampede de spor, vi går af idag, hvordan levebrødet blev til for de mennesker, vi kan takke for det land, vi har idag.
Det her er Bendt Mortensens debut, og den sidder pænt i skabet.
Vi får gode billeder på det stridsomme liv i de vest- og midtjyske sogne gennem næsten hele 1800-tallet.
Der var ikke megen romantik over det hele, idet småkårsfolkene på kæmpe for livet og overlevelsen.
Vi møder Kirstine, der mister sin mand i en ulykke, og nu ser tilværelsen så endnu mere håbløs ud.
Sidenhen møder vi så fattigfolkets efterkommere, der bliver mønsterbrydere og finder opskriften på, hvordan man kan opdyrke jorden og gære den til brugbar agerjord.
Vi bliver gennem en spændende handling, opfindsomme metaforer og troværdige dialoger ført gennem et stykke af Danmarkshistorien, hvor egnen i en periode næsten var affolket af mænd på grund af krigen mellem Danmark og Prøjsen, og hvor nøden tvang kvinderne rundt som hjælper på gårdene, hvor sygdomme kom snigende, og hvor utilsigtede graviditeter endte ud i øgenavne som "malkepigens søn".
Det hele ER ikke så forfærdeligt længe siden. En flot bog fra en forfatter der selv har arbejdet blandt bønder.