Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Babel PDF Udskriv Email
Babel: eller nødvendigheden af vold: Den hemmelige historie om oxfordoversætternes revolution

R.F. Kuang
Babel
570 sider
Falco
 
En stor, bred og lækker roman. Der er altid noget mytisk og hemmeligt, næsten fordækt, ved at læse og få fortalt om Babelstårnet, der blev bygget af menneskene for at nå himlen.  Bogen her lukrerer på myten, dygtigt, og er en unik blanding af fantasy, faglitteratur og fiktion. På trods af lange, foredragslignende afsnit om etymologi og sprogets historie er bogen yderst fordybende læsning. Sproget i bogen er en fornøjelse og det bærende i det hele taget, handlingen til trods, som tager udgangspunkt i 1928, da den forældreløse Robin bliver bragt fra Canton i Kina til London af en beregnende professor.
Robin skal indskrives på Babel på Oxford Universitetet.
Det er under disse studier, at Robin bliver kontaktet af den gådefulde, kriminelle organisation, Hermesselskabet, hvis mål er gennem tyveri fra Babel at forhindre det britiske imperiums yderligere udvidelse og kolonisering.
Et spændende historisk og politisk drama vi på den måde bliver vidne til, samtidig med at fortælleglæden og spændingen er helt i top.
Men naturligvis er der også budskaber i bogen. Et af dem er, at vold og magt ikke løser noget som helst, selv om menneskeheden stort set altid har påberåbt sig disse muligheder. Og hvad med grådighed og stolthed. Hvordan kan man gøre op med det, så længe menneskeheden ikke har lyst til at blive klogere. Og hvor går grænsen mellem fredelig aktivisme til voldelige omvæltninger, hvor går grænsen.
En lækker read, masser af spænding, udtryk for konspirationer, kriminalitet, politik - alt i en skønsom blanding.