Humor er der rigeligt af i bogen.
Caroline står henne ved køkkenet og hælder kaffe op.
"Er der mere på kanden?"
"Det her er et lærerværelse, vidste du ikke det?"
"Hvad skal det betyde?"
"Den er tømt forlængst".
"Men så sætter man da lige noget nyt over".

Så bliver der på lærerværelset fundet en alt for gammel, økologisk pulverkaffe frem, og også her formår forfatteren at få en spydig og bittersød kommentar sparket ind.
Med andre ord. Bogen er fyldt med iagttagelser over et hverdagsliv, i dette tilfælde eksemplificeret med psykologen Emil, der træder ind i folkeskolens univers, hvor han skal bruge sin faglighed og professionalisme til at få systemet til at køre mere gelinde.
Om det lykkes, må stå hen i det uvisse, til du har læst bogen, men Emil møder sin famle flamme, Caroline, der er klasselærer for en meget sårbar Sigurd.

Bogen kredser dygtigt omkring folkeskole, kærlighed, rejser og medmenneskeligehed, interpersonelle relationer. Den er hyggelig, der er noget at tænke over, og først og fremmest er den både morsom og vedkommende.