Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Hav hav PDF Udskriv Email
HavHav af Ulrik Gräs
Ulrik Gräs
Hav hav
200 sider
Forlaget Læselyst
 
Der er en del lokalhistorie om forfatterens opvækst i Vejle, hvor man får et vist indblik i, hvordan byen har udviklet sig. Selv om en vejlensisk boganmelder ikke længere aktuelt kan få øje på eller har hørt om værtshuset Søanemonen, men kun Sømærket i dagens Vejle, og ligeledes punktet Verdens Ende, som i bogen bliver lagt i Nørreskoven, hvor det idag er et meget kendt hvile- og mødepunkt i Sønderskoven.
Sådan er der så meget, vi har så ikke researchet det ene eller andet, men må bare anerkende, at vi hænger på, for det er masser af gode droplines om Østerbo, Havnen, Langelinie, Skyttehuset, Vestbyen, Lumskebugten, Himmelpinden, Grand Hotel, Staldgårdsgade osv.osv.
Forfatterens bog er meget en erindringsbog, hvor vi kommer vidt omkring, også til København og Dragør og Nyhavn. Også Benneweis-familien kommer vi lidt tæt på.
Under det hele lurer forfærdelsen og ærgrelsen over fortællerens ven, Kent, der som lærer i halvfjerdserne bliver grebet af frihedskampen på den politiske venstrefløj og den palæstinensiske frihedskamp.
Hvad stiller to gamle venner så op med hinanden, og hvad stiller man til slut op med mindet om en god ven, der har begået selvmord, og mens der granskes i forklaringer som svag psyke, ja hvad er der næsten andet at gøre end at fortælle hans historie med det overskud og det flotte sprogbrug, der kendetegner Ulrik Gräs gennem hele sit forfatterskab, og som vi nu i hans høje alder stadig kan begejstres over i en lækker lille bog som denne.