Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Forsoning PDF Udskriv Email

Forsoning af Hans Raasig Mikkelsen
Hans Raasig Mikkelsen
Forsoning
152 sider
Trykværket
 
Der er fine forslag og rigtig god lærdom i bogen her. Klart at kommer man i en seriøs livskrise, eller får den ind på livet, så vil man overveje, hvad der venter lige om hjørnet, hvis ikke man passer på. Bogen er fyldt med klare opfordringer til os om f.eks. skal være ekstremt opmærksomme i trafikken, for livet kan ændre sig på et splitsekund.
Indirekte opfordrer bogen også til, at man får talt med de mennesker, man holder af, før det er for sent, for man ved aldrig.
Det skete for Hans, da han mistede sin far i en trafikulykke.
Det får ham til at reflektere over sit eget liv, men sender også tankerne langt ind i faderens eget liv, der er noget af en historie. Og det er sønnens historie søreme også.
Udover væsentlige og særdeles velskrevne reflektioner over de to vidt forskellige menneskeliv, som far og søn havde, kommer bogen som sagt med mange brugbare sætninger som, at det må være ok at springe over, hvor gærdet er lavest, fordi det giver god mening, og at man gennem livet både fejler, slås med sig selv og opnår succeser.
Bogen er lærdom i livet, og det kan man ikke få nok af.