Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Kollapset PDF Udskriv Email
 Kollapset af Lars Jespersen
Lars Jespersen 
Kollapset
303 sider
Hovedland
 
På mange måder taler handlingen ind i tidens debat om de farer, som specialister og forskere udsætter sig selv for ved i medierne at påpege f.eks. udfordringer med klima og pandemihåndteringer. Hvem har dybest set ikke en frygt for civilisationens undergang uagtet forsøg på at skjule den på alle mulige måder.
Bliver vi nappet af en supervulkan, kommer der en altødelæggende krig, er den næste pandemi den mest farlige?
Lars Jespersen har fat i noget absolut aktuelt og universelt emne og pakker det godt ind i en krimi, hvor professor Jan Jørgen Harris bliver fundet dræbt i en pøl og blod og rødvin.
Det aktuelle emne glider videre ned ledsaget af et underspillet og humoristisk sprog, hvor man bliver tvunget til at stoppe op tænke over, at er der humor med i billedet, ja så er vi da ikke gået under endnu, og så alligevel:
Det hele garneret med imponerende mængder støv..... hans forestillinger om fortiden som et begavet spejl, det var nærmere begravet ragelse . . . Trafik var en af Harris´ yndlingsmeataforer...  Martin klippede ham i en flyvende tackling, som til U12 fodbold ville have givet en omgang læsterlig skældud fra træneren og beundrende blikke fra holdkammeraterne.

Irrelevante sætninger for selve handlingen, der i kritikeres øjne vil kunne virke irriterende, men som vi synes får helheden, det alvorlige emne, til at glide langt bedre ned, og som understreger, at det har været forfatterens hensigt at skrive om nok så alvorlige emner i en munter tone.

Bogen er godt skrevet, varen sælges godt, og du kan læse om Lars Jespersens forrige bog her