Ulla Bruhn
Gul fisk
232 sider 
Brændpunkt

En yderst velskrevet roman om Maria, der vender tilbage til barndomskvarteret på Vesterbro.
Så er der jo lagt op til nostalgi for alle pengene......
Men bogen er langt mere end det.
Det er en flot blanding af socialrealisme, ulykkelig kærlighed, grådighed og magtbegær, boligpolitik, skrøbelige familiestrukturer serveret med en intens, underspillet humor og med sætninger, så man må have lov at misunde forfatteren hendes iderigdom og veloplagthed.
Man har det godt i selskab med Ulla Bruhn.
Vi griner undervejs, vi sørger undervejs, vi har det dejligt og nysgerrigt undervejs.
Og det er det, god litteratur skal kunne. Få følelserne frem i læseren.
Forfatteren har selv boet på Vesterbro for mange årtier siden. 
Vi oplever hendes begejstring for kvarteret, der er personficeret i Maria, som blandt mange andre ting kommer til foredrag med en af de ikoniske figurer fra Vesterbro: Dan Turéll, og bliver blød i knæene, starstruck, og får hans autograf.
Læs om mindre bemidlede Maria og forholdet til den knastørre arkitektfar. Det er ikke rar læsning, at nogen har sådan et forhold, men det ved vi jo godt, der er mange, der har. Og i nogle få fraser lykkes det Ulla Bruhn at fortælle, hvilket røvhul mange fædre kan være overfor deres børn.
Bogen har et passende antal location drops, når vi nu er på Vesterbro. Sønderboulevard, Saxogade, Enghave Plads, BZ-huset Den Sorte Hest, og i  yderkanterne Sydhavnen og Søndermarken og så et par andre steder, der fremmer genkendeligheden med bydelen, men heldigvis tilpas afbalanceret, så vi ikke kløjs i steder og gadenavne.
Ganske fint, det fremmer læseoplevelsen, som bevæger sig fint bogen igennem og giver os en dejlig læseoplevelse.
Ikke bare om Vesterbro. Men om livet i det hele taget.