Dennis Drejer
Skraldemand
266 sider
Grønningen 1

Det er en skam, at forfatteren i forordet - ærligt nok men en skam - fortæller, at han har taget sig nogle litterære friheder i alt det autofiktive, for så tør man som læser ikke heeelt sætte sin lid til, hvornår tingene er gode nok eller fundet på.
Hvordan man skal knække den gordiske knude, det har forfatteren så en rum tid til at tænke over, inden han barsler med sin næste bog.
For han har et ganske imponerende forfatter-CV på samvittigheden.
Ser man bort fra ovenstående, er bogen god underholdning. Den giver et, hvis det står til troende, ganske fint billede ind i en kultur, de fleste af os kun kender fra den absolutte overflade.
Øgenavnene fyger rundt i bogen. 
Pernitten, Næsehornet, Cowboyen, Ølleren, Tommeltotten, alle skaber ramme og handling i en bog, der er fyldt med røverhistorier fra en bestemt hylde i arbejdslivet, og også kommer omkring strejker, tonen på skraldemændenes arbejdsplads, de mange kilo skrald vi som danskere genererer årligt, en ulykke i skralderegi da en af gutterne ryger op i skraldebilens skuffe og bliver mast godt og grundigt,- og så er der naturligt nok en masse hip til folk, der ikke sorterer efter reglerne, og at en af skraldemændene bliver truet med en jernstang. Hvilket så resulterer i en politianmeldelse.
Underholdning og historier er der nok af.  Vi håber så, at Dennis Dreyer udover "mine personlige erfaringer og min journalistiske reserarch" ikke har bredt historien alt for meget ud med hjælp fra "opdigtede navne og hændelsforløb", som han skriver.