Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Grisetæmmeren og det umulige bankkup PDF Udskriv Email
Grisetæmmeren og det umulige bankkup
Hans Rasmussen
Grisetæmmeren og det umulige bankkup
396 sider
Peoples
 

Det ligner meget en røverroman. Og faktatcheckeren Christina, der har været dybt inde over, lader da også læseren forstå, at bogen er en fortælling om en mand, en tidligere ansat, der hævder at have begået kuppet mod Den Danske Bank i firserne. Et millionkup der var lige så let at udføre, som det var snedigt.
Hans Rasmussen havde adgang til kort og pinkoder i dankortets vorden, dengang for mange år siden. Og det var på den, udspekulerede facon, han uberettiget gjorde sig selv til millionær ved at lænse diverse konto for penge. Penge som dog aldrig belastede nogen. For de fandtes ikke, selv om der var adgang til dem.....
Og hvordan så det??

Det kræver interesse for finurligheder i bankverdenen at følge med her, men Hans Rasmussen forklarer det så godt, at man i hvert fald tror på den store indsigt, han måtte have haft.
Han han oprettede en bankkonto i sin afdøde fætters navn, som han kendte personnummeret på, og hvor han illegalt fik fat i et pas, så han kunne oprette denne konto og tilmelde sig folkeregister osv. osv.
Politiet kom på sporet af ham og afhører ham, hvilket er så minutiøst beskrevet, at det nærmest bliver til farce.
Meget af indholdet i bogen, bl.a. humor og beskrivelser, bevæger sig i grænselandet mellem farce og sarkasme. 
Enten har forfatteren af bogen en glimrende fantasi til en rigtig røverhistorie. Eller også brugte han fantasien til at udtænke millionkuppet dengang på hans tidligere arbejdsplads.
Uanset hvad er bogen ok detaljeret og underholdende. Omend vi ikke kan undgå det berømte glimt i øjet og vor moders gamle lærersætning til livet, spis nu lige et gran salt til.