Dykker man ned i en bestemt dialog i kapitel 19 mellem forfatteren og psykologen, får man en god idé om, hvad livet OGSÅ er for en størrelse. Og ikke mindst relationer.
Hvordan misforståelser, mangel på detaljeret information, løsrevne spørgsmål kan få folk til at tro hvad som helst og bare haste sig videre fra noget, der kunne være væsentligt. En parodi på en psykologsamtale, men ih hvor er det lækker læsning, psykologen skal bare videre, klienten skal op med kronerne. Nu er budskabet fortællemæssigt pakket ind i en psykologsamtale, men der er plads til både grinern og udsøgt eftertænksomhed over, at de gode, dybe samtale alt for ofte forsvinder i travlhed, egoisme og overfladiskhed.
Det er jo lige til at gå i selvsving over......
Forfatteren har fundet en stil, en metode til at inddrage læseren som en del af det litterære univers og skabe nøjagtigt det kaos inde i os selv, der skal få os til at tænke.
Hvor er vi overfladiske, hvor går vi glip af noget væsentligt?
Bogen kan læses på mange planer. Hvad er op og ned, hvad er rigtigt og forkert. Hvad er reelt, hvad er fiktion, eller noget, vi bare tror. Hvad har betydning for noget, hvis det er forkert stavet. Hvis bogstaverne bare er byttet rundt, får det så en helt anden betydning, bliver et bord lige pludselig til en stol.
Vi bliver også vidne til, at kulturredaktionen på Politiken udkommer med et bogtillæg en onsdag, selv om det skulle i om lørdagen. I tillægget er der interview af en vis Henrik Zartolk, hvilket Henrik dog forsøger at benægte, men han lader alligevel som om, idet det måske kan fremme hans karriere, og så kommer der en mail fra en, der kan afsløre ham. Hvad gør man så?
Den lille bog her er godt skrevet, der bliver prikket godt og grundigt til vores egen etik og moral. Det er en sjov bog med mange kapitler, der hver især indeholder handling nok til en lille selvransagelse.