Post og tele |
![]() |
![]() |
![]() |
Andreas Marklund, Jacob Vrist Nielsen, Sanne Aagaard Jensen Post og tele 320 sider Gads forlag En uhyre velskrevet, detaljeret og rigt illustreret bog om det statslige kommunikationsmiddel gennem 400 år. Selv om vi har det gode, danske postbud på forsiden, sker der jo ikke noget ved at tage diverse afstikkere til udlandet. Og berette om, hvor den britiske morder John Tawell ved hjælp af telegrafen blev anholdt i London for at forgive sin elskerinde med cyanid. Han fik dødsdom, og aviserne skrev bagefter, at han var blevet "hængt i telegraftråden". Et lille stænk af sort og for nogen morbid humor har også sin plads i bogen, der ikke bare er historien om post- og telegrafvæsenet, men som nærmest med sin kreativitet og alsidighed er et stykke samfundshistorie, der med sine afstikkere mange relevante steder leverer masser af historier om land og rige. I London var der altså telegraflinjen, som i de danske hertugdommer mellem Kiel og Altona, mens der gik et par år, inden Danmark som sådan "hoppede med på den bølge", idet den optiske telegrafi var fint veludviklet herhjemme. Og se så en skøn illustration af, hvordan telegrafkablet i 1852 bliver lagt ned i Storebælt. I det hele taget brillerer forfatterne med en så stor viden om den vigtige samfundsfunktion, at man bliver hele forpustet og næsten får tårer i øjnene over at se, hvordan etaten bid for bid bliver afviklet, helt op til 2024, hvor befordringspligten ophæves, og hvor PostNord mister sin statsstøtte. Læs om Telegrafcensuren under krigen, læs om sammenlægningen af de mange, små telefonselskaber, læs om partstelefoner, der ansporede nysgerrige til aflytninger, læs om frøken klokken, læs om Peter Faber (julesangene) og hans store rolle i telegraflinjernes udbredelse, læs om enhedsportoen i 1800-tallet, om overgangen fra rødt postbud til blåt i Postnord, om dilligencer der bragte post ud to gange ugentligt, se en illustration af kuglepostvognen, få et kig på det postale rutenet, som det tog sig ud i 1711 og tag et kig på "Forordning om Post-Budde", der var grundstenen til det kongelige, danske postvæsen og placeringen af Danmarks første postkontor på Børsen.
Og sådan kunne vi blive ved. Her er tale om et enestående stykke danmarkshistorie. Vi bliver efter gennemlæsning af bogen for alvor både nostalgiske og ærefrygtige over, hvad der i forne tider var med til at binde landet sammen. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Altid hos dig
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- Partner for livet
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Blockbuster
- Recepten på lykke
- Den udvalgte
- Mod, sved og tårer
- Den Gule Plet
- Den store leder og jagerpiloten
- Turen går til besættelsestidens København
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet