Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Den højt begavede elev PDF Udskriv Email

Den højtbegavede elev
 
 
 
 Dea Franck
Den højt begavede elev
240 sider
Akademisk Forlag
 
Selv om en elev er højt begavet, er det langtfra altid vedkommende er tilfreds. Vi har alle hørt historien om de højt begavede, der nærmest visner, fordi vedkommende er placeret i en klasse eller et sted, der ikke giver ham/hende den nødvendige stimuli.
Bogen her, aldeles fremragende, lægger yderligere nogle lag på emnet, så man virkelig forstår, hvilke dilemmaer, høje intelligenser kan kæmpe med.
- Vedkommende er asynkront udviklet i intellekt, følelser og krop.
- Perfektionisme er hyppigt forekommende hos højtbegavede elever, hvilket påvirker såvel deres arbejdsindsats som resultaterne af denne.
- De er meget selvkritiske og har meget strenge standarder for, hvad der er godt nok og ganske almindeligt.
- De har stor frygt for at begå fejltagelser.
- Højt begavede har følelsesmæssig overspænding.

Herudover får du en formidabel indsigt i, hvordan man screener og identificerer de højt begavede elever. Hvordan man som lærer kan tilrettelægge undervisningen, så den er motiverende og samtidig udfordrer og inkluderer de højt begavede samt resten af klassen.
Det sker gennem konkrete eksempler og praksisnære strategier der alt i alt munder ud i en differentieret undervisning.

Bogen bygger på forsking, undervisning og samtaler.
Resultatet er flot og kan læses af såvel fagfolk som forældre, der ønsker en forståelse for, hvad et højt begavet og intelligent barn kan rende ind i på sin vej - netop på grund af begavelsen.