Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Omvæltningernes tid PDF Udskriv Email
Omvæltningernes tid
Niels Valdersdorf Jensen
Omvæltningernes tid
304 sider
Gads Forlag
 
En enormt spændende og rigt illustreret bog om de spændinger, der opstod i Svendborg, da Mærsk Møller-familien i 1884 ankom til Svendborg med deres dampskibs-teknologi.
Det var ikke det, byens lokale havde brug for, mente de, og var mere end yderst forbeholden over de moderne tider, der stod og bankede på.
Modstanden mod fremtiden var udstrakt, det ved bogens forfatter om nogen, idet han er historiker på Svendborg Museum.
Han har bundet en smuk sløjfe omkring historien ved at blande fiktion og realiteter, autofiktion, så vi nærmest bliver tilhørere, der sidder og glædes over at få overbragt en historie i sin vorden, og som skulle vise sig at få betydning for hele verden.
At al begyndelse kan være svær, det ved vi, men at forholdene omkring dampskibenes vilkår i Svendborg skulle blive SÅ udfordrende, det har vi på en eller anden måde godt af at vide eller få genopfrisket. For Mærsk, må vi sige, det er nu en succeshistorie praktisk taget uden sidestykke. At der så var lagt godt og grundigt i kakkelovnen fra de lokales side i den spæde start, det må heller ikke gå upåagtet hen. Det fortæller en masse om folks kamp mod mange odds, om hvordan traditioner bliver udfordret, og hvordan fremmede og nye idéer for store, stærke sømænd, der var vant til træskibe, nærmest bliver betragtet som helligebrøde.
Vi kommer også tæt på familien Møller og børnene og børneopdragelse, og på den måde bliver bogen mere afbalanceret end som så.
Dejlig læsning og en illustrativ nydelse.