Der er guf og ballade, som man nu kan sige, i et ulmende fangeoprøret hen mod oprøret selv, så intenst  beskrevet i Nørbaks 3. bind af krimi-serien om Julie Røpke. Ret så spektakulært. Ret så spektakulær er bogen iøvrigt i sin helhed. Der er et eller andet vildt fascinerende ved fængselsmiljøer, og når så vi ved, at fofatteren har været on locations for at bedrive research og smage mosten, om man så må sige, så bliver det hele bare lidt bedre.
Julie er tilbage i fængslet Omega Max efter udstået isolationsfængsling. Fængslet er nu inficeret med skimmelsvamp, og de indsatte skal dele celler. Det er ikke populært. Det medfører et fangeoprør anført af narkohandleren Marco, der iøvrigt søger hævn efter sin kærestes død og nu kun har Julie Røpke i sigtekornet. 
Julie Røpke får hænderne fulde af at skulle kæmpe sin ensomme kamp med at holde sig i live.....
En rigtig lækker og anderledes krimi. Forlaget har den sædvanlige note på en series bagside om, at man godt kan læse den her enkeltstående. Meeeeennn, det er nu rart nok at have læst de to øvrige for at få lidt mere baggrundsviden.