En bog der understøtter og ligefrem legaliserer den usikkerhed, undren og mystik omkring det univers, vores planeter er en del af. Den er ganske befriende i sin undrende form, skrevet tillige med masser af stof til eftertanke og åbne spørgsmål, ligesom den fint kommer omkring, hvordan Einstein var utilfreds med sine ligninger, hvordan Hubbles lov pludselig blev til Hubble-Lemaitre-loven, og den spreder naturligt nok om sig med i miljøet ganske velkendte begrebet som supernova, mørk energi, energien af ingenting der opstår som en effekt af kvantemekanikken og tesen om, at det er vakkumenergi der kan have givet afccelleret ekspansion til universet.
Med fine illustrationer, f.eks. billeder fra satelitten Euclid, fortæller den med eksempler, hvordan universets gåde KAN bringes ind i en både videnskabelig og trosmæssig kontekst. Og med meget malende, pædagogiske redskaber fortæller den lægfolk og læsere, hvordan et eksperiment i 1887 for at detekte jordens bevægelsse i forhold til æteren kunne minde om en kortege af biler, der mødes i et t-kryds, og at lys opfører sig som bølger på samme måde som bølgerne fra Skagerak og Kattegat ramler sammen ved Grenen.
Kort sagt, en ganske fin fortælling om, hvordan universet enten konstant udvider sig eller krummer sig sammen. Ingen ved det med sikkerhed, heller ikke efter læsningen af denne bog, der på bedste vis dog anskueliggør mange af de teorier der er fremsat i tidens løb.
Flot arbejde.