Man lærer godt nok noget om fordelene ved at være isoleret, selvvalgt introvert og ensomhed, når man læse om den tilbagetrukne kunstner, Grace, på øen Eris. Hendes mangeårige ven og ledsager, Vanessa dør, bliver dennes kunst testamenteret til en kurator.
Så sker der det, at man opdager noget på et kunstmuseum i London, man vist ikke skulle have opdaget. Og så er det, at Grace´s isolation bliver brudt, for nu får hun besøg fra fastlandet. Man skal have afdækket de hemmeligheder, som kunsten indeholder. Men - - - vedkommende der skal foretage denne afdækning viser dig nu at være i fare....
Såvidt handlingen, der isoleret set har gode plots og taler fint til læseren.
Der er en fin beskrivelse af og indgang til isolationen på Eris og også det, at der i kunsten på øen findes knogler fra mennesker, og det er jo nok til, at et enormt politiarbejde går igang.
Opbygningen af bogens persongalleri er forbilledlig og karakterbeskrivelserne er spot on og noget, vi umiddelbart som læsere kan identificere os med.

På en eller anden måde ser det dog ud som om, forfatteren er blevet afbrudt i sin kreativitet sådan godt to trediedele inde i bogen. Her er det som om, 

historien går lidt i stå.
Men det skal ikke dække over glæden ved en god gang mørke og næsten klaustrofobiske hemmeligheder og velbevarede løgne pakket ind i øens mystik langt, langt ude i havet væk fra det skotske fastland. 
Også et fint indblik i, hvad kunst egentlig er for en størrelse set ud fra forskellige klassers synspunkter.