Vores umiddelbare reaktion: Når man har læst den her bog, ved man alt om kærlighed, og hvordan man skal få et parforhold til at fungere. Fra nu af synes alle terapi-bøger, kend-din-partner-bøger, vær en god ægtemænd, sådan får du hende til at blomstre osv. osv. komplet overflødige. Disse 164 sider indeholder alt, hvad der er værd at vide.

Et livslangt forløb med kærlighed og evnen til at formulere sig er udkrystalliseret i disse, som forfatteren og forlaget kalder notater, om gøre det at leve med kærlighed til en viljessag og et manifest af kærligheden, som kan være alt fra romantisk vanvid, til den paniske angst for kærlighed og et liv uden.
Ved læsning af bogen kommer roen til en. Langmodigheden. Stilstanden. Og så kærligheden. Langmodighed, stilstand, langstrakthed og så mod til at citere klassikere og Ordnets beskrivelse og fortælling om, hvad kærlighed også er: En varm, inderlig følelse overfor et andet væsen og så til Morrisons dom: Måske den mest destruktive forestilling i hele den menneskelige idéhistorie.

Hvor læren om kærlighed i overvejende grad hos nærværende anmelder har været lidt hist og lidt pist - med forskellige resultater mildest talt -, så beror bogen her på læren om at tage til sig, hvad en olding har at fortælle om det at elske, være til stede, at sørge i det stille sind om tabet af et øjebliks eufori - hun troede lige, hun kunne få ham som kæreste. Men væk var han. Ghosting-begrebet leger Thomas endda med. Og bliver ikke vred. Nej, han bliver ked af det, nøjagtigt som vi vil vide, at man i et godt parforhold skal søge de oprindelige følelser. Det der gør virkeligt ondt. Ingen fordømmelse, ingen høflig tavshed, ingen strad, kun sorg.

Blidt og roligt fører Thomas Bredsdorff os igennem kærlighedens krinkelkroge. 

 

Poesien bliver brugt i et vist omfang, naturligt nok for en forfatter i langt mere end en menneskealder.

Tilstanden kaldes på engelsk serene.

Det betyder rolig, fredelig, afklaret. Det er den tilstand, Bredsdorff får os hen i ved læsning af bogen. Stille, rolig, fredelig, afklaret. Først herefter er der plads til kærligheden. 

 

Alle muligheder er i spil, når Bredsdorff beskriver kærligheden.

Som nutidens Peter Pan-mænd der ikke tør fri af frygt for et nej. Der er dog også en anden mulighed. Der kunne være sket noget endnu værre. Hun kunne have sagt ja...... 

 

Elskoven i dens inderste substans bliver en vigtig ingediens i den ægte kærlighed.

Kærlighedens nuancer bliver vendt og drejet i bogen, som så til sidst munder ud i en kæmpeforløsning, hvor man som læser bare sidder tilbage som ét stort spørgsmålstegn. Hvordan gjorde han dog det?