Anna Bridgwater formår på fremragende vis at forene og kombinere noget historisk med den almengyldige kærlighed. I 1800-tallets københavn, midt i en absolut ulmende krigstid, lige før Slaget på Reden skal stå, herunder og herefter, leder Klara efter friheden, nøjagtigt som Danmark på seks timer skal lede efter nøglen til friheden fra englænderne, der ligger på lur med deres kanoner.
Hvilken fin metafor.
Vi ved alle, hvordan Slaget på Reden ender, men vi bliver nødt til at læse bogen her godt igennem, før vi ved. hvordan Klara ender med sin kærlighed. Om det bliver Happy Ending.
Hun er nemlig fanget i et fornuftsægteskab. Med masser af kontrol og dominans og også vold fra storkøbmanden Jakob Vedel. Klara bliver mere og mere fortvivlet over sin skæbne.
Han prustede som en hest. Eller Jakobs velnærede kinder blussede. Eller Vryyyf gryntede han eller pludselig mindede han hende om en skinke. 
Ingen tvivl om hvor forfatterens sympati ligger. 
I sin fortvivlelse møder Klara sømanden Christian Smith. Og så går det jo, som det må gå, i den her genre. 
Da hun så hans ansigt og hans brede smil, og hun hørte ham sige hendes navn, smeltede hun af lykkse. Han var glad, ægte, oprigtigt glad for at se hende, det knne hun se. Han var smukkere, end hun huskede. I Klaras øjne udstrålede han styrke og behersket ro.
Og så smutter de to ellers ned i jollen, der er illustreret på forsiden. Som iøvrigt bliver centrum for et større drama med ild og gru.
Basalt set er her tale om en kærlighedsroman, men fidusen, hvis vi må bruge det udtryk er, at der er tilsat krigens drama og mistanker om spionage for englænderne, og det gør den historisk interessant, mens vi vandrer rundt i København og genser nogle af de steder, er både direkte beskrives og indirekte antydes i en glimrende bog.