Det er noget af et persongalleri, bogen repræsenterer, nærmest lige så farverigt og forskelligt som de bøger, forsiden repræsenterer...
Bogen er tyk, dejlig, stor og mættende, og der er masser af tid til at sætte sig ind i de enkelte karakterer og den udvikling, de gennemgår, mens læserens øjne drøner hen over siderne, der er let tilgængelige og i det hele taget let at læse. 
Berlin er skuepladsen for noget, der skal ligne en familiesammenføring. Familien Schönwald består af f.eks. højreorienterede Chris, lesbiske Karolin, den notorisk utro Ruth, og så peger det ovenikøbet i retning af, at familien har en nazistisk fortid. Og at den feministiske boghandel ejet af Karolin har penge med sig fra den nazistiske bedstefar.
Lige netop den del, det er lige før, det kun antydes, og den kunne sagtens have været undværet, for der er mere end rigeligt med drama i en families indbyrdes konflikter og forskelligheder, vi behøver ikke en mørk fortid for at eksponere dem.
Nuvel. 
Bogen er fyldt med intelligente observationer af familiemedlemmers trækasserier, omend det kan være noget trættende konstant at skulle forholde sig til deres åbenlyse manglende evner til at kommunikere. 
Til gengæld dvæler romanen ikke kun ved fortiden, den er tilsat ingredienser som trumpisme, MAGA, meetoo og woke, og det flyder godt ind i handlingen, selv om man visse steder KUNNE have forfatteren mistænkt for at disse sekvenser udelukkende er med for at give bogen strøg af salgbar aktualitet.
Men altså - bestemt masser af læseglæde i en underholdende roman.