Det er skræmmende læsning, at voksne med autisme dør af selvmord syv gange oftere end befokningen som helhed. Tallet er hentet fra videnskabelige undersøgelser, som er citeret bag i bogen. Det fremgår også, at fjorten procent af alle kvinder med autisme forsøger selvmord mod seks procent af mænd med autisme. Endvidere er risikoen for unge betydeligt højere for unge end for unge, der er neurotypiske.
Mobning og det at føle sig udelukket for fællesskaber er videre noget af det, som unge med autisme forsøger selvmord ud fra. Det kan måske ikke undre, men at unge ligefrem under mobning kan finde på at lægge sig på jorden i håb om at blive trampet ihjel, den er godt nok barsk.
Bogen giver noget af et perspektiv på folk, der lider af såvel autisme som ADHD. Og vil helt sikkert kunne bruges af fagfolk som pårørende til at blive klogere på, hvorfor ens børn, der har udviklet disse adfærdssymptomer, måske reagerer, som de gør.
Og vi får at vide, at det måske ikke er så enkelt, som vi gik og troede. For mindst hver tredie, der er diagnosticeret med enten ADHD eller autisme, opfylder også kriterierne for den anden diagnose.
Og så er vi ude i AuDHD.
Har man endda været udsat for seksuelle eller andre følelsesmæssige overgreb, er den helt gal. Og bogen fortæller hvorfor og hvornår det er vigtigt, at folk med ADHD eller autisme, der på et tidligt tidspunkt henvender sig behandlingssystemet, kommer i behandling. MEN at man så til gengæld skal være meget kritisk over for f.eks. hvilken parterapeut, man vælger, for det kan nemt bliver en gave til partneren, som får medhold. På grund af terapeutens uvidenhed.
Det og meget, meget mere interessant kan du læse om i en bog, der spænder meget bredt og er læsevenlig.