Har man en dement i familien, eller er man bange for, hvad det kunne ende med, kan man som udgangspunkt og alt andet lige ikke vide for meget om, hvad man kan gøre. Den her bog tager udgangspunkt i den socialpædagogiske tilgang, Marte Meo, der bygger på principperne for anerkendende kommunikation. Den er skrevet til behandlere, men andre involverede i behandlingen omkring en patient vil helt sikkert kunne finde guldkorn i den, som man vil kunne bruge over for ens kære, der er ramt af demens.
F.eks. er det vigtigt at lægge en vis autoritet i sproget, her er det mig, der bestemmer-agtigt uden at være kommanderens. Det er vigtigt som behandler eller pårørende at være bevidst om menneskets forskellige sanser for at kunne vejlede og bruge dem rigtigt. Og ved invitationer siger man slet og ret Kom med mig i et forsøg på at stramme sproget op, så alle har glæde af.
Lad denne lille omtale af bogen være en indgang til at studere Marte Meo-metoden i forsøget på at blive bedre til at håndtere demente.