Det er spændende og fodrer pænt ens kritiske sans at læse fra mulen selv, hvad der ligger bag en yderst diplomatisk farvel-og-tak-pressemeddelelse fra en stor virksomhed. I det her tilfælde handler det om Lars Sander Matjeka, der i en mindre årrække var topchef i Aller. Men som blev fyret officielt fordi økonomien i koncernen ikke var god nok.
Bestyrelsen er sammen med Lars Sander Matjeka kommet til den konklusion, at der er behov for nye kræfter til at tage selskabet med dets kompetente medarbejdere videre. Hedder det efter, at man har meddelt, at Lars  Sander Matjeka har stået i spidsen for denne velgennemførte omorganisering.
Hvilke tanker hovedpersonen selv har gjort sig om fyringen, og ikke mindst, hvilke følelser er væltet op i ham undervejs mod beslutningen, og når han selv skulle fyre mennesker.
Vi får et super indblik i, hvad der sker på det helt personlige plan med en topchef, der med eet hug eller to mister sin identitet, hvordan det håndteres af pressen, familien og tidligere kolleger. Hvordan Lasr´ tid på alle lige pludselig bliver levendegjort i et par flyttekasser, og af en eller anden grund, undskyld, får man den tanke, at Lars ikke helt med sit følsomme sind har kunnet passe ind gennem længere tid i et CEO-kontor. Det er måske helt forkert, idet han har vist sit værd på mange, mange måder gennem årene som leder. Men der er forskel på at være leder, rådgiver for ledelsen og så topleder.
Vi læser, hvordan Sander efter fyringen bruger tiden på nærhed med sin familie og sine hunde, men at han også er bange for stilheden og ofte har lyst til at hive sin mobil frem og ringe til nogen. Det høje tempo i hans position har længe været hans DNA og varmemærke.
Sander har gået i terapi i årevis og erkender i bogen, at der i den grad er brug for en ny type ledelse i dansk erhvervsliv. Underforstået ved han, han er en anden type end den traditionelle. Bare det at han i bogen bramfrit fortæller, at selvværd var ikke noget, han fik med hjemmefra. Det er, såvidt vi ved, sjældent at en tidligere topchef fortæller det. Vi er jo vant til succeshistorierne fra Hellerup og Herlufsholm.
Bogen er velskrevet og leverer mange gode cases om Sanders ture på det følelsesmæssige, frådende hav, når han enten skulle arbejde med sig selv eller se sin familie i øjnene, når han jagter aftaler for at få kalenderen fyldt op - og til han giver slip sin stræbsomhed og ender med at lande ikke i en ny direktørstol men i sig selv.