Der er rigeligt i den lille kære bog, man kan identificere sig med. Hvad med at blive brændt af nytårsaftensdag, hvor man troede man skulle være sammen med en masse veninder, men de vil så lige pludselig - mere eller mindre frivilligt forstås - være sammen med deres kærestes venner eller på klub eller noget stille og roligt, og så får man total mental nedsmeltning.
Og depressionen over, at i året, der gik, har man udrettet lige præcis 0.
At man lige pludselig ligger i sengen hos en mand, man gerne vil være tættere på, men som bare sig sov godt.
At man får at vide af psykologer og andre, at man da bare skal fokuserer på det positive, og hvor rigtigt, det dog er, er det bare tilsvarende mere end svært.
Den ydmygelse det er at blive ghostet på nettet.
Snik snak hos en psykolog, der bevæger sig i taknemmeligheds-universet, og hvor Ida-Sophie tænker på, hvor meget psykologen fylder i det kapitalistiske system.
Er bange for at alle, jeg kender, bliver bedre venner med hinanden, end de er med mig.
En bekymring der er til at forstå, farer frem som et spyd, og min ikke vi alle har haft en snert af den følelse.
Det irriterer mig, at jeg ikke længere kan huske, hvad jeg lyttede til.
Også et velkendt parameter. 
Prøver at se tvivlen som min ven.
Bogen er fyldt med sunde refleksioner over hverdagsting og også tanker med en langt dybere mening.
Findes der sjæle, der ikke prøver at passe ind og ikke tænker over, hvordan andre opfatter dem, og som ikke frygter at blive afsløret.
Værsgo. Sunde spørgsmål, vidunderlige refleksioner.