Bogen har et hudløst ærligt udtryk. hvor Maria fortæller om de artikler hun har læst om kvinder, der beskrev deres skilsmisse som et lyspunkt, og hvordan de havde mærket sig selv påny. Maria derimod sad bare og følte sig tom.

 

Sammenligninger med ekskærester, angsten for sin egen usikkerhed, tankemylder, tvivl på sig selv.

 

Det hele begyndte naturligvis rigtig godt. Historien om DADs trommeslager, Laust Sonne, og skuespilleren Maria Erwolter, og det hele udvikler sig til noget af et drama bl.a. på grund af narkomani og alkoholisme. 

Så langt behøver man nu ikke at komme for at spille de små julelege, der så lige bliver eksponeret det ekstra ud, og som masser af mennesker kender fra mindst begyndelsen af deres parforhold og så undervejs, hvor der ofte, for ikke at sige rutinemæssigt, kommer masser af kriser.

Genkendeligheden er stor i en letlæst men indholdsmæssigt meget vedkommende bog, der er fyldt med anekdoter fra en dagligdag, som har budt på alt fra benovelse til direkte modbydeligheder og ondskab. Man tager sig lige til halsen en gang imellem for at sluge de kameler, de to udsætter sig selv og hinanden for.

Men en meget velskrevet og også velfunderet bog er det med masser af materiale fra en hverdag, mange af os kan se os selv i, også selv om vi ikke er en del af rockmiljøet.