Okay, folkens, glem alt om solbeskinnede strande og hyggelige ferieminder. Mari Jungstedts "Den sidste udpost" tager dig med tilbage til Gotland, men denne gang er det ikke til en omgang lammesteg og udsigt over rapsmarker. Næh, nu skal vi dykke ned i en omgang krimi, der får dig til at tænke, at måske skulle man alligevel have valgt charterrejsen til Gran Canaria i stedet.

Vi kender alle den der idylliske svenske sommer, ikke? Smukke skærgårde, svajende birketræer, og så... en mordsag. Jungstedt er mester i at smadre den landlige ro med et godt, gammeldags lig. Denne gang er det ikke bare et lig, det er en hel omgang mystik omkring en militærøvelse og noget med fortidens synder, der roder op i nutiden. Det er som om, Gotland siger: "Du troede, jeg var uskyldig? Think again!"

Kommissær Anders Knutas er tilbage, og ja, han er stadig lige så jordnær, som en gotlandsk kartoffel. Men bare rolig, han får masser at se til, for pludselig er Gotlands militærhistorie ikke kun kedelige facts i en historiebog, men en direkte årsag til, at folk begynder at falde om som fluer. Man skulle næsten tro, at spøgelser fra fortiden har fået nok af at være usynlige og nu kræver en forklaring – helst via en uhyggelig række af mord.

Journalist Johan Berg, manden med næsen for en god historie (og måske en lille smule for meget kaffe), er selvfølgelig også på pletten. Han er den slags journalist, der dukker op, før politiet er færdige med at spærre af, og som sikkert har et kamera klar, selv når han er ude at handle mælk. Han og Knutas danner et makkerpar, der er lige så uundgåeligt som regnvejr på en dansk sommerdag.

Historien snor sig ind og ud af fortid og nutid, og du skal holde tungen lige i munden for at følge med. Der er hemmeligheder, der bobler op til overfladen som sumpgas, og alle har en finger med i spillet – eller i hvert fald en skjult agenda. Man sidder og mistænker snart sagt alle, fra den lokale bager til den gamle dame, der sælger strikkede uldsokker. Hver gang du tror, du har regnet det ud, trækker Jungstedt et nyt kanin ud af hatten (eller måske et skelet ud af et skab). Det er både irriterende og genialt på samme tid.

"Den sidste udpost" er en solid krimi, der leverer varen, hvis du er til svensk spænding med et strejf af historisk mystik. Den er ikke for sarte sjæle, og hvis du planlægger en ferie til Gotland lige efter, så husk at tjekke militærbaserne en ekstra gang – just in case. Mari Jungstedt beviser igen, at selv i de mest idylliske omgivelser kan ondskaben lure lige under overfladen. God læselyst!