Historien fortæller, at det hele begyndte på Amager. Cykelsportens vugge. Erik Clausen var stolt over københavnerøens ry fra de tohjulede. Og blev smaskfornærmet over indigneret over, at det langsomt bredte sig landet over.
Sådan går det jo.
Nu har gavflaben Brian Holm sammen med Jonas Nyrup været ved tasterne.  "Rundkreds, larm, røg, lortemusik, jeg ville kunne tage min dødsom med knejsende nakke. Han var alene, det lignede game over", "Eddy var cool nok", "Det var ren Gasolin, solen skinned´på Alberts kasket, og livet var bare så let".
Vi kan HØRE Brian fortælle os det. Svinge om sig med en bramfri gloser. Bogen er skrevet som taget ud af hans stemme, som vi kender, måske lige lovlig meget, fra Aftenshowet.
Vi kommer godt under huden på Brian Holm, der, som det da også hedder på omslaget, fortæller hele livshistorien med sin velkendte ligefremme sæson og tørre humor. Der er masser røverhistorier fra landevejen, og vi kan skrive under på, at det vitterligt passer.
Det er en hyldest til barndommens Amager, men bogen er søreme da også en hyldest til livet, både set fra en cykel men også fra et perspektiv om, at bevægelighed udgør livet.
Og boen er en stor bevægelse, såvel verbalt som følelsesmæssigt.
Helt vild god bog der indkredser, hvad der med Brians egne ord er fedt og befriende, og at jetsettet er overfladisk selskab.
Råt og usødet, ærligt og kærligt på den måde, at bogen som sådan er et mønstereksemplar i at sige tingene ligeud.