Litteratur på meget høj niveau. Man føler sig som læser på alle måder mættet af en helt unik klang i teksten, i syntaksen, i handlingen. Og så kommer vi rundt omkring rigtig mange af livets facetter, tvetydigt, bevidst og ubevidst. Det er en præstation på 130 sider.
Ægteskab, jalousien, skænderierne, selvanalysen, refleksionen over hvornår ens liv går i stykker. I hovedpersonens liv, beretter hun, var det, da faderen forlod familien til fordel for en spansk kvinde i Granada. 
Om hvordan opvæksten med en kontrollerende mor forpester ens forhold, om savnet efter nogle veninder i et andet land, om nogen at snakke med, om rejser og dage og spisning i Madrid, om konfrontationen med døden, da hendes mand dør på Rigshospitalet.
Forfatteren skriver rørende om magtesløsheden i af sin mor at blive kaldt "et umuligt barn" og "Rasmus Modsat". Og "Du er ligeså umulig som din far". 
Hvor megen smerte, et menneske kan bære, når man stiltiende giver sine forældre ret, fordi man på den måde bliver mere urørlig.
Flirten, forelskelsen, afstanden til en veninde man føler sig for afhængig af, ja livet som sådan er bredt ud over de 130 sider, hvor jøder og solidariteten med dem fylder en hel del.
En pageturner på et andet niveau og i en anden betydning, end vi helt er vant til.