Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Venner for livet PDF Udskriv Email

Shannon Hollinger Venner for livet
Shannon Hollinger
Venner for livet
346 sider
Jentas



Selv om man tilsyneladende er uadskillelige og bedste venner, kan der hurtigt snige sig slanger ind i paradiset. Enten øjeblikkeligt eller langsomt og creepy.
Kate og Emma har haft et meget tæt bånd siden barndommen, indtil Kate ser Emma stå bøjet over et lig - med en stor sten i hånden.
Kate kan ikke tro, hvad hun ser, og det ender med, at hun forlader byen, hvor det skete.
Der er nu en hemmelighed mellem dem, og deres bånd brister.
Man kunne som kritisk læser godt tænke, ok er der et plothul her, for har bedsteveninden virkelig set det der, er der så nogen grund til at forsvinde. Måske hun er bange for konsekvenserne???
En halv snes år senere kommer Kate tilbage i byen. Emma er blevet fundet død. Og nu kommer Kate så i en større selvransagelse med nogle gode twists. Hun begynder at tænke over, hvad der skete dengang for mange år siden. OG ikke mindst det faktum, at er Emma blevet myrdet, så kender drabsmanden også til Kate, og så begynder den vilde del af handlingen.
Bogen er velskrevet og med et rigtig godt plot i enden, som man egentlig burde have gættet, for der er mange spor fordelt gennem bogen.
Men man gætter det ikke, og derfor er bogen fuldendt som god underholdning og en fin thriller.