Mørk, stemningsfuld, chokerende, overraskende. Superlativerne er du ikke i tvivl om, når du er blæst gennem denne pageturner. Som læser bliver man hurtigt som hovedpersonen Viola forundret over, hvem nabofamilien og dens hemmeligheder består af. En fjendtlig far og en virkelighedsfjern far kombineret med et uhyggeligt barn, Mirabella, får Viola til at snige sig ind i nr. 33 for at opdage et ulåst rum. 
Forfatteren kan sine kunstgreb med at lade læseren forsøge sig med gætterier og sin egen tvivl for lige pludselig at drøne ud af en anden tangent -, som man slet ikke havde set komme.
Det er et væld af hemmeligheder, som lag på lag, der bliver afsløret. Der er masser af drejninger og vendinger, og på et tidspunkt går det op for en som læser, hvorfor man i bund og grund har det godt af at passe sig selv og sin urtehave.
Hold da op hvor man selv lægger op til at få ørerne i maskinen, hvis man blander sig. Så kan grufulde ting ske.
Sprogligt er bogen lige så forholdsmæssigt meget i top som twist og plots i bogen.