Matile Kimer
Ikke uden kamp
247 sider
Politikens Forlag

Der er en fremragende sammenhæng mellem det, vi ser til Matilde, når hun beretter fra brændpunkterne i Ukraine, og så den lethed og elegance, hvormed hun beretter om konflikten i bogen her.
Konflikten i Ukraine er den største på denne side af 2. verdenskrig. Da den brød ud, måtte Matilde rejse hjem til Danmark; væk fra det land, hun holdt så uendelig meget af. En sorgproces og en kamp i sig selv.
Kampen mod hendes sygdom er også velbeskrevet i bogen, der naturligt nok også har det tredie spor, nemlig den vestlige verdens og ikke mindst Donald Trumps syn på Ukraine, og den hjælp, han mener, vi har givet alt for meget af.
Kampen med at holde Matildes mor i live, på Rigshospitalets Intensivafdeling, indtil Matilde kom hjem fra Kyev, er også beskrevet. Kort men rørende og særdeles levende. Det har også være en kamp for Matilde.
Alene de nævnte kampe er grunde nok til at læse bogen, der i et helt fjerde eller femte spor følger soldaten Orest, der griber til våben mod russerne, men som står forsvarsløs overfor savnet af sin kone og nyfødte datter.
Bogen samler på smukkeste og meget rørende vis en masse tråde, som giver læseren anledning til at tænke over de kampe, man fører i sit eget liv. Måske i virkeligheden småtterier i forhold til det at miste sit land, sit helbred og sine elskede.
En meget værdifuld og givende bog. Som flasher mellem nogle få nær-beretninger fra skyttegravenes løbegange og til Matildes behandlinger for sin sygdom. Stærk kost i en barsk bog. Øjenvidneberetning næsten fra frontlinjen omkring Kharkiv. Spændende er det, og man skammer sig næsten også over, at det kan opleves som spændende, når så mange mennesker lider under noget så tragisk.