Kristina Stoltz 
Vild
196 sider
Gutkind

Når man som forfatter ønsker at skrive om sin barndom og ungdom, så kan det ende med et temmelig vildt opgør med fortiden. Overgreb og mistillid. Folk man stolede på, og det kunne man så ikke alligevel.
Sådan er det for den her navnløse skribent i bogen, der måske kunne være forfatteren selv, måske ikke, lad mystikken fylde....
Naturligvis er hovedpersonen en del af Kristina
Det kræver åbenhed og parathed til at forkaste planerne, at lade synopsis være i fred og skrive af karsken bælg.
Det er tydeligt, at forfatteren med bogen har ønsket at fortælle, at selv om man begynder ét sted - i det her tilfælde med en bog - så følger processen ikke altid planerne, og så bliver det for alvor litteratur.
I dette tilfælde når et ensomt ophold på en ødegård bliver vævet ind i eller fungerer som baggrundstæppe for episoder med børnelokkere og skolelærere, der begærede den unge forfatterspire.
Og med sproglige finesser og uhyggelige detaljer får forfatteren os viklet ind i hendes ungdoms traumer i forsøget på at gøre op med den.
I interviews har forfatteren siden fortalt, at hun indledte et seksuelt forhold til en af krænkerne.
Det skulle være i forsøget på at vaske tavlen ren og blive fri af overgrebet. Ren psykisk.
Ifølge psykologer en velkendt mekanisme.
Kristina Stoltz har meget at byde på og er god til såvel udendørs naturbeskrivelser som kontrasten til det indre måske knap så kønne.
Sanserne, tankerne og erindringerne får frit spil i bogen, der er lige så mættende og lækker, som den er uhyggelig og pausekrævende.
Geografiske locations blandet sig også såsom Chile, Købmagergade og Wasteland, et stykke plyndret natur.
Hvad blev forfatteren udplyndret, hvad blev hun frataget i sin ungdom?
Det er fin litteratur det her.